Damen bag mishagsytringerne – hvem er jeg?

På utallige opfordringer, eller i hvert fald to, men det er også utallige, hvis man ikke kan tælle, laver jeg hermed ”om mig” sektionen om. Opdateret før ruder konge var knægt, men jeg er ikke modnet synderligt siden. Brok dig hvis du vil vide mere.

Jeg er:

Berit Ertmann (plus et efternavn, som jeg ikke vil kendes ved og klart smider, hvis jeg engang bliver gift.) Mit kælenavn er Putzi, siger min mor.

Født den 23. september 1983, hvilket gør mig til vandgris i kinesisk astrologi. Jeg troede indtil jeg var 21 år, at jeg var jomfru, men det viser sig, at jeg er vægt, hvilket er helt okay, for det er også et meget bedre stjernetegn. Jeg er 170cm høj og vejer 54-57 kg alt efter hvor travlt jeg har, og hvor mange dage, jeg bare ligger på sofaen og æder pizza og drikker bajere. Højden forbliver dog nogenlunde den samme. Mine øjne er meget blå, men bliver røde på alle billeder med blitz. Mit hår er tilpas lyst til, at jeg kan være dum, uden at det gør noget. Jeg ser meget ordinær ud, dog pænere i virkeligheden end på billeder, heldigvis, ellers havde jeg haft et gevaldigt problem.

Jeg er venstrehåndet.

Jeg er næsten færdiguddannet journalist. Det glæder jeg mig til. Så er jeg klar til dagpenge. Good times. Lige nu er jeg ansat løseligt på JP, hvor jeg er forblevet ganske ukendt på ikke at tegne profeten. Til gengæld har jeg udmærket mig på mange andre punkter, hvis jeg selv skal sige det, og det skal jeg jo, fordi der ikke er andre, der gider. Måske vil jeg gerne arbejde på en avis, når jeg engang er færdig med at være arbejdsløs, men allerhelst vil jeg være en del af den kulturelle elite eller en tænketank. Bare den af delene, der giver mest fryns.

Edit. 2011: Egentlig bør ovenstående rettes til “jeg er færdiguddannet journalist”, men idet det ikke er gået helt op for mig endnu, lader vi det stå et øjeblik.

Plan B er at blive koncertpianist, jeg kan nemlig spille klaver. Jeg kan også godt synge og er meget, meget musikalsk, dog mest når jeg er fuld, men jeg har immervæk spillet titelrollen i Ronja Røverdatter i skolemusicalen engang, så jeg tror nok, jeg er klar til den helt store scene!

Min drøm – ud over tænketank, trophy wife og ghostwriter – er at blive rockmusiker. Jeg mangler bare et band. Hvis du har et band, der mangler en musiker, så send lige en flaskepost med heads up (jeg kan også spille triangel og det der fiskelignende rivejern samt claves.) Jeg gad godt lære at spille guitar… har lært det omkring fire gange men har glemt det igen hver gang. Nu kan jeg kun spille D, E, A, C og G. Incl. mol-akkorder. Men det kan man også komme langt med, blandt andet kan man spille Hansons megahit Mmmbop.

Jeg går til sang hos en flink kammerat, der hedder Nicky Schmidt, som bruger en time hver mandag på at holde sig for ørerne og råbe “hvorfor kan du ikke bare rappe i stedet, pigebarn??? Hvornår er klokken syv??? For guds skyld da osse!!!” når jeg synger Lars Lilholt for ham i diverse jazzversioner. Jeg vurderer på det grundlag, at Nicky synes, jeg er en ganske habil sangerinde.

Jeg har både krammet Cesc Fabregas og Diego. Dog ikke på samme tid.

Jeg er stor fodboldfan og hepper som regel på Liverpool og Werder Bremen, når de ikke er pissedårlige, hvilket de desværre ofte er. Jeg sætter en dyd i altid at lave det dårligste drømmehold i DR’s managerspil, og hvis jeg ikke bliver nummer sidst, er det fordømt. Det er som regel aldrig fordømt. Engang holdt jeg med Brøndby IF, men nu synes jeg, det er blevet lidt gøglet derude. Jeg kan også meget godt lide AGF, det er så til gengæld netop fordi, de er gøglede… Hvis AGF begynder at vinde noget, skrider jeg fra dem. De kan ikke tåle succes. Så bliver de kvalt i den og dør.

Jeg er rigtig dårlig til at styre min mobiltelefon, når jeg er i byen. Den ringer og ringer bare til folk helt uhæmmet, uden at jeg kan gøre noget ved det. Flere venner på min kontaktliste ved, hvad jeg taler om, for deres mobiler gør det tilsyneladende også. Især efter klokken 01, hvor den helt af sig selv snøvler “vi er på G’fähhrrliksh, hvor er du? Hvaaaaah, hvor er du? Der er jo happy hoursch. Hallooooo? Er du sammen med nogle lææækre veninder?”

Som regel er jeg single-ish. Det kan jeg godt lide. Så slipper man for at tage hensyn til en kæreste, der måske lige snupper det gode slik i familieguf-posen foran næsen på én, mens man sidder og ser Vild med Dans. Jeg hader bare, når folk gør det. Så må man godt slå op, hvis de spiser alle skumfiduserne.

Engang vil jeg gerne have én, dog. Så skal vi have nogle børn, der hedder noget eksotisk som Petrus eller Gonzo eller Elvira. Ikke fordi jeg glæder mig til at blive mor, jeg glæder mig bare til at blive bedstemor. Bedsteforældre er nemlig pivseje, og så må de lyve helt gevaldigt over for børnebørnene, så de små kan tage over i børneren og sige ”min bedstefar har engang været med til at starte en krig. Og så kunne de andre ikke stoppe den igen, før min bedstefar ikke gad være med mere og gik hjem for at sove middagslur” (det var en ytring fra virkelighedens verden.)

Politik usw…

Har endnu ikke fundet et parti, jeg er enig med i mere end 50% af mine mærkesager. Derfor, hvis det kommer til en afstemning, så siger jeg altid nej! Nej til alt. Det er mit motto. Derfor stemte jeg også nej til Europaparlamentet og Folketinget. Og så går jeg ind for strengere straffe for tåbelige ytringer i offentlighedens rum. I fængsel med Jan Gintberg og de der fjolser fra Comedy Fight Club!

Jeg er tosset med nyhederne og husker lige at tjekke News, BBC og CNN hver morgen for at se, om der er nogen interessante mennesker, der er blevet skudt eller kørt ned i nattens løb. Hvis der er sket noget breaking, bliver jeg sådan lidt varm og adrenalin-agtig indeni.

Jeg handler oftest i Føtex.

Jeg taler tysk og hænger helst ud med folk, der har tyskklingende navne. Det er svært at forklare hvorfor.

Jeg hader romantiske komedier. Jeg elsker dramaer, hvor hovedpersonen dør til sidst. Især hvis han eller hun er på stoffer undervejs i filmen. Bliver ubegribeligt sentimental og tuder over de fleste film (Con Air var rørende) så måske er det derfor, jeg ikke kan lide romantik. Det er okay med romantik i hverdagen, dog, og med romantik mener jeg naturligvis, når ens elsker kommer med en bakke luksus-lyng og en frokostpizza. Så kan man godt lige få en lille tåre i øjenkrogen, indtil lyngen bliver tør og begynder at drysse, og man må smide den ud, fordi man ikke gider gå og støvsuge under vindueskarmen hele tiden!

Jeg bor på Frederiksberg. Det er et dejligt sted, fordi man så belejligt har lukket pøbelen ude på stenbroerne.

Edit, dec.2010: Jeg bor faktisk i Århus, men lever i evig fornægtelse af dette.

I 1995 vandt jeg en præmie i en bordtennisturnering. Har været vild med bordtennis lige siden. Det og så keglebillard. Til gengæld er jeg elendig til bordfodbold.

Jeg kan bedst lide mennesker med blå øjne. Det virker mest sympatisk, når man kan se pupillerne. Folk med brune øjne har ingen humor, og så lyver de tit og ofte. Prove me wrong!

Jeg kan ikke findes på krak, men til gengæld kan jeg findes på Twitter og Facebook, og hvis du ikke allerede har prikket til mig så get in there. Medmindre du er sådan en klam type. Det kan vi ikke have noget af. Du kan også maile mig hvis du har noget pænt at sige.