Tidligere på ugen faldt jeg over en blogkommentar til en politisk blog på jp.dk. Heri er der citeret en sats fra sangen Internationale.
Jeg har aldrig sunget sangen, thi jeg er ikke så glad for fællessang, medmindre den foregår efter kl. 01 på et diskotek og omhandler enten Lukas Podolski eller Boten Anna. Jeg kender ej heller melodien, men efter at have lyttet til den på youtube, kan jeg konstatere, at det ikke ligefrem er en ørehænger
Alligevel er den blevet et kæmpehit i frankofile socialistkredse og hos undertrykte tvangskommunister i USSR. En nichesang, jovist, men dog en ganske udbredt nichesang, kan jeg læse mig til. Blandt andet bliver den flittigt sunget med hæse rygerstemmer af socialister i Danmark. De kan godt lide den. Hvorfor forstod jeg ikke, da jeg læste det citerede uddrag, som vistnok er fra 4. eller 5. vers (men hvem gider også lære udenad helt dernedtil? Vi ved jo alle, at efter 1. vers går man direkte til skålen, og derefter synger man “lalalalala” for resten. Præcis som i konfirmandundervisningen).
Den lyder:
“Arbejdere i stad, på landet, en gang skal verden blive vor.
Den dovne snylter skal forbandet forjages fra den rige jord.”
Det pudsige er, at dem, som bekender sig til sangen, for tiden hverken gider arbejde eller fordrive snyltere fra den rige jord. Derfor foreslår jeg, at de venstreorienterede, som holder svært meget af denne sang, i stedet til festlige lejligheder begynde at bekende sig til denne:
Du er smuk når du skælder ud!!!
Kanon indlæg!!!