I går modtog jeg mit eksamensbevis, som jeg så længe har ventet på og klaget over, at jeg ventede på og alt muligt andet venterelateret. Hurra. Det viser sig, at jeg er hvad amerikanerne ville kalde en C-student, idet alle undtagen én af mine talkarakterer er syvtaller (et ottetal på 13-skalaen, men det er der ingen, der lægger mærke til) og på ECTS-skalaen er det altså et C.
Et enkelt B blev det også til – i bacheloren – men det er stadig ikke helt godt nok til at trække alle mine C’er opad. Hvis jeg havde været student på et amerikansk college, universitet eller lignende, ville jeg formentlig aldrig få et stipendium til noget større og bedre. Måske måtte jeg endda forlade mig på mine atletiske evner og forsøge at få et sportslegat. Og dem af jer, der kender mig, ved, at hvis det er dén vej, det går, kan jeg lige så godt give op på forhånd og søge job på den nærmeste McDonald’s og gøre karriere der.
Det bringer mig til den konklusion, at det er for svært at få 12 på videregående uddannelser. Altså, på gymnasier rundt omkring i landet smider de jo om sig med dem (præcis som amerikanerne gør med A’s, i øvrigt) så hvorfor ikke bare være lidt mere generøse med dem. Så kommer vi også ud over problemet med, at danske skoleelever er dumme og langsomt opfattende. De ville stadig være dumme og langsomt opfattende, men i det mindste ville andre lande TRO, at de ikke var. Og det er jo det vigtigste i politikernes øjne: At vi er bedre end de lande, vi normalt sammenligner os med.
Et andet godt tip til bedre skolegang ville i samme omgang være at begynde at sammenligne os med lande som Afghanistan, Burkina Faso og Bangladesh. Sandsynligheden for, at vi ville være bedre i forhold til dem, end vi er i forhold til Sverige og Tyskland, er ret stor, skulle jeg mene. Dog uden at vide det, da jeg aldrig har gået i skole i Afghanistan. Måske ville jeg få højere end et syvtal dér… hvem ved?
Anyway, min vrede mail til XXXXXXXhøjXXXkolXXXens rektor, Anne-Marie Dohn, blev med lidt forsinkelse besvaret. Og jeg fik en dybfølt beklagelse over, at eksamensbeviserne var så forsinkede. Det var ikke den udmelding, JP Aarhus fik, da en journalist derfra ringede og spurgte til de manglende beviser, men jeg tænker, at det er fordi, jeg er et bedre menneske end journalisten derfra. Eller også ved skolen bare, at det er dumt at skælde ud på tidligere studerende, fordi den gerne vil have, at vi taler pænt om den ude på medierne og rundt omkring i landet, og hvis vi ikke gør det, falder den i alle folks agtelse og mister sin berettigelse som institution, indtil den strammer op!
Jeg vil gerne tro det første.
Beklagelsen følger:
“Kære Berit Ertmann
Vi beklager, at dimittender fra januar 2011 modtager deres eksamensbeviser senere end lovet.
Årsagen er, at vi i disse måneder sammenkører en række studieadministrative systemer med henblik på at forbedre vores administration og dermed vores service overfor blandt andre studerende.
Implementeringen har desværre taget længere tid, end vi havde forventet. Havde vi haft den viden, da vi holdt dimissionsafslutning for jer, havde vi selvfølgelig meldt klart ud, at eksamensbeviserne ville komme på et senere tidspunkt. Det skal jeg beklage.
Vi ved, at eksamensbeviserne har stor betydning for vores dimittender. Det er også årsagen til, at vi prioriterer at udlevere dem ved selve dimissionen ganske få dage efter, at BA-eksamenerne er overstået. Det er en praksis, som vi også fremover vil have, da vi ved, at denne markering er vigtig for de fleste af vores studerende. Det har vi ikke kunnet efterleve denne gang. Men vi arbejder på højtryk for at få eksamensbeviserne frem hurtigst muligt.
Forsinkelsen kan synes uforståelig, når man som du står og venter på sit eksamensbevis. Og derfor kan jeg kun beklage dybt, at du er blevet udsat for denne ventetid. Dit eksamensbevis vil blive fremsendt hurtigt muligt.
Venlig hilsen
ANNE-MARIE DOHM
REKTOR”
