Los Angeles minder om en spansk ferieby på godt og ondt.
I hvert fald gør Hollywood/West Hollywood. Det er umuligt at forklare, men alle der har været på Gran Canaria, Ibiza, Kos og deslige ved, hvad jeg snakker om. Intet byggeri opad – bare kilometer på kilometer af fastfood-restauranter, liquor stores, hårsaloner, billige skobutikker, flere liquor stores og endnu flere fastfood-kæder.
Jeg kalder det Consumption Paradise. Forholdet mellem boliger og butikker er omkring 1/1 her, og jeg er i ave over udbuddet af ting, man kan købe til en sådan grad, at det er et mysterium, at jeg ikke er kørt galt endnu.
Da jeg kørte fra LAX til mit hotel i West Hollywood lagde jeg mærke til, at folk holder forholdsvis god afstand til hinanden. Det forstod jeg ikke rigtig dengang. Det gør jeg nu. Alle kører af helvede til herovre… så meget at jeg ikke har det skidt med at være turist og midterbaneflyder og “jeg bremser lige op – nej, det var ikke her – jeg kører lige – hov, undskyld…” agtig. Når de indfødte gør det samme, er det ganske okay. Men når man som jeg er vant til at sidde ved siden af føreren af bilen og derfor skal holde øje med alting omkring én, så kan man lynhurtigt komme ud for noget skidt involverende en dyr bil, et par buler og måske/måske ikke Lindsay Lohan.
GPS’en er røvsyg og fortæller mig først, at jeg er kørt forkert, når jeg er kørt godt og grundigt forkert. Jeg troede, jeg var på Santa Monica, og pludselig siger den “recalculating.” WTF? Man vil IKKE høre sin GPS sige “recalculating,” når man tror, man er på rette spor. Heldigvis er der flere boulevarder i den her by end der er pizzeriaer, så det er stort set umuligt at køre vild. Man skal bare fortsætte i én retning indtil den vej, man kører på, krydser den vej, man skal slutte på.
Men stadig, gudskelov for at jeg valgte at få GPS med. Ellers havde jeg kunnet bruge hele dagen på at finde Venice Blvd. Den her by er større end din mors røv. Eller vent… din mor er så fed, at hun satte sig på Los Angeles, og den blev væk. Men også kun lige. Hvis du forstår, hvad jeg mener.
Dagens seværdigheder:
Venice Beach,
Mormontemplet (WOO-HOO)
Westfield Century City, som jeg er blevet forelsket i på trods af at have betalt 11 fucking dollar for parkering!
Griffith Park
Pluslisten:
*At se mormontemplet. Det var grov flot
*Kiis FM med Ryan Seacrest der spiller alle de seneste lortehits
*Food4less’ udvalg af kager og chips. Jeg var i ave. I still am. Jeg forstår pludselig, hvorfor amerikanerne er så fede.
*At mit hotel ligger lige overfor Ez Lube… hmm…
*Salgsdamer i Macy’s, der kigger på mig i prøverummet og siger “here, a 6 looks too big for you. You’re a size 4.” Må hellere nyde det, mens det varer, for efter den her tur er jeg sgu ikke en size 4 mere.
*At man må dreje til højre selv ved rødt lys, hvis der ikke kommer noget fra venstre.
Minuslisten:
*Latinamerikanske typer der laver kysselyde efter én på gaden. Hvorfor? Tror I så, man gider kysse jer eller hvad? Stop det gøgl.
*Parkering der koster kassen.
*At give $30 for et adaptersæt, fordi intet passer i amerikanernes møgstik.
*At give $80 for et amerikansk mobilnummer, fordi JP-mobilen ikke gider virke.
*Fiestamusik fra otte-dollar-frisøren ved siden af.
Soundtrack til tirsdag den 26. maj:
1) David Bowie “Heart’s filthy lesson”
2) Soulja Boy Tell ‘em “Kiss me thru the phone”
3) Dr. Dre & 2pac “California Love”
4) Pitbull “I know you want me”
5) Hanson “The great divide”
6) Klaxons “Gravity’s Rainbow”
7) NERD “Lapdance”
8 ) Beyonce “Single Ladies (put a ring on it)
9) Pharrell “Frontin’”
10) Kid Cudi “Day n nite”
P.S. Mor, du tog fejl, da du sagde, der var noget, der hed jetlag. Jeg vågnede kl. 8.30 i morges fuldstændig afklaret med, at klokken var 8.30. Så jeg tror stadig ikke på det. Har du tjekket, om ikke det bare er noget, russerne har fundet på?
